En vigtig del af dagen var konstitueringen af vores bestyrelse
Vi er glade for at kunne fortsætte med Niels Thorslund som bestyrelsesleder og byde Lise Moth Timm velkommen i rollen som vicebestyrelsesleder.
Samtidig byder vi velkommen til et nyt medlem:
Anders Killmann Petersen, som træder ind i bestyrelsen med en stærk erhvervsprofil og erfaring med samarbejde, netværk og udvikling i virksomheder.
Den samlede bestyrelse består nu af:
- Niels Thorslund – ledelse, finansiel indsigt og erhvervspartnerskaber
- Lise Moth Timm – jura, HR og ledelsesrådgivning
- Martin Lønborg – strategi, økonomi og risikostyring
- Stine Boström Thomsen – PR, kommunikation og mediestrategi
- Pia Rønnenkamp – sundhed, forskning og projektudvikling
- Anders Killmann Petersen – erhvervssamarbejder, netværk og forretningsforståelse
Afgørende kompetencer i bestyrelsen
Tilsammen rummer bestyrelsen en bred og stærk faglighed – med erfaringer, der spænder fra ledelse og erhvervsliv til sundhed, forskning, jura og kommunikation. Kompetencer, der alle er afgørende, når vi arbejder i det mellemrum, hvor familieliv og arbejdsliv mødes.
Vi står et sted, hvor ambitionerne er store – og hvor behovet for forebyggende indsatser for familiers trivsel kun bliver tydeligere.
Derfor glæder vi os i sekretariatet til det fortsatte samarbejde med bestyrelsen og til sammen at tage de næste skridt for FamilieAlliancen.
Tak til alle, der deltog og bidrog til en meningsfuld generalforsamling.