Projektpartner

Et projektpartnerskab i FamilieAlliancen er et samarbejde, hvor virksomheder er med til at udvikle ny viden og konkrete løsninger, der styrker trivsel i krydsfeltet mellem familieliv og arbejdsliv.

I bidrager både økonomisk og med jeres virkelighed – vi omsætter det til viden og værktøjer, der kan bruges i praksis og skabe værdi for jeres virksomhed, jeres medarbejdere og for familier i Danmark.

Samtidig styrker I jeres arbejde med den sociale dimension af ESG – med afsæt i reel indsigt fra jeres egen organisation.

Vi søger projektpartnere til et aktuelt partnerprojekt

I FamilieAlliancen er vi netop i gang med at udvikle en ny, landsdækkende spørgeundersøgelse om, hvordan familielivet påvirker arbejdslivet – set fra både medarbejder- og ledelsesperspektiv.
Før undersøgelsen udrulles nationalt, gennemfører vi et pilotprojekt med 5 virksomheder.

Som projektpartner vil I:

  • deltage i workshops med ledelse, HR og medarbejdere
  • bidrage med indsigt i, hvad der reelt fylder i hverdagen
  • kvalificere spørgsmål, så de rammer virkeligheden

Det får I som virksomhed:

  • En undersøgelse, I selv har været med til at forme
  • En rapport med konkrete indsigter og tendenser
  • Præsentation af resultater hos jer
  • Mulighed for sparring på konkrete indsatser
  • Et konkret og dokumenterbart bidrag til jeres ESG S-indsats


Projektpartnerskabet bygger på, at I både bidrager med en donation og indsigt fra jeres egen organisation. Jeres deltagelse er samtidig med til at engagere medarbejdere, skabe fælles forståelse for det, der fylder i hverdagen – og styrke jeres employer branding med afsæt i noget, der er reelt og mærkbart.

Hvordan kan jeres virksomhed bidrage?

Som projektpartner kan jeres bidrag tage flere former.