Spring til indhold

Repræsentant

Lene Jensby Lange

Pædagogisk konsulent

m

Præsentation

Uddannelsesmæssigt har jeg en baggrund fra CBS med fokus på strategi og organisationsudvikling, og jeg er i dag pædagogisk entreprenør, konsulent, læringsmiljøekspert og indehaver af skoleudviklingshuset Autens, hvor vi nysgerrigt samskaber fremtidens skole, uddannelse og fritid i lyset af børn og unges behov såvel som den fremtid, der er på vej. Vores mission er at skabe visionære strategiske, pædagogiske og fysiske rammer for meningsfulde børne- og ungeliv, der er værd at leve nu og på sigt.

Jeg arbejder typisk med skoler, kommuner, internationale organisationer som fx OECD om at nytænke læring og skole. Sammen med mit team af pædagogiske innovations- og proceskonsulenter laver vi unikke, kreative og samskabende bruger- og interessentprocesser for både børn, unge, personale, forældre og lokale interessenter, så alle stemmer kommer i spil, og der skabes fælles ejerskab om løsningerne.

Jeg er optaget af at skabe skole, fritid og uddannelse, der giver mening for hvert barn. Det kræver pædagogiske og fysiske rammer for alsidige deltagelsesmuligheder og handlerum, som giver alle børn og unge mulighed for at høre til, bidrage og opleve sig kompetent som den, de er, og med det, de har med sig.

Jeg har deltaget i en række advisory boards, ligesom jeg har bidraget til flere bøger om fremtidens skole, læringsmiljøer og projektbaseret læring. Jeg holder jævnligt oplæg både herhjemme og i udlandet og har et stort internationalt netværk indenfor innovativ skoleudvikling. Jeg har i øvrigt en søstervirksomhed til Autens i New Zealand, ligesom vi er i gang med at åbne i England.

Det står mere og mere klart, at vi er nødt til at tænke på tværs af sektorer og langt mere helhedsorienteret, når vi vil understøtte børn og unges trivsel og positive fremtidsmuligheder. Her håber jeg, at Familiealliancen kan medvirke til at åbne nye veje og udvikle innovative indsatser, og ikke mindst at jeg selv i samarbejde med andre gode folk omkring Familiealliancen får relevante projekter og initiativer op at stå.

Med min ekspertise inden for innovation, inddragelse og samskabelse med børn, unge, familier og fagprofessionelle er mit bidrag til FamilieAlliancens arbejde indsigt i hele udviklingsarbejdet omkring børn og unge på skoleområdet i kommunalt regi samt globalt funderet viden og udsyn på feltet.

Mød mine kollegaer

Medarbejdere

Bestyrelse

Repræsentantskab

Kontakt os for mere info

FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.