Kontakt os for mere info
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Jeg er uddannet cand.mag. i antropologi fra Aarhus Universitet og har en master i evaluering fra Syddansk Universitet. Hertil kommer en række videreuddannelser og kurser – bl.a. i konflikthåndtering, procesfacilitering, samskabelse med og omkring børn samt legende praksisudvikling (Play Hero m.v.).
Til daglig er jeg videnschef hos Capital of Children (CoC) Playful Minds, hvor jeg har ansvar for udviklings- og implementerings-projekter med fokus på legende og samskabende tilgange i dagtilbud, skole og byrumsudvikling. Jeg arbejder også med viden og indsatser, der fremmer social bæredygtighed – herunder børns dannelse, trivsel og udvikling som skabende verdensborgere – i forlængelse af visionen om Børnenes Hovedstad.
Mit incitament for at være en del af FamilieAlliancens repræsentantskab udspringer af en stærk faglig og værdimæssig kobling. FamilieAlliancens fokus på at styrke trivsel, fællesskaber og et godt liv for børn, unge og deres familier flugter med min egen tilgang til bæredygtige, samskabte og regenerative indsatser. Vi er fælles om at skabe det gode liv – og det kræver vedkommende viden, modige samtaler og stærke netværk.
Jeg ser FamilieAlliancen som en vigtig aktør, der kan gøre en reel forskel ved at nedbryde tabuer, formidle relevant viden, skabe resonans i feltet og styrke lokalt forankrede fællesskaber. Organisationens evne til at agere agilt og netværksbaseret er en styrke, der kan omsættes til konkret handling i hverdagen – til gavn for både familier og de professionelle omkring dem.
Som medlem af repræsentantskabet kan jeg bidrage med sparring og indsigter til projektudvikling, formidling af viden og erfaringer samt facilitering af netværksaktiviteter. Repræsentantskabet er i sig selv en platform for tværgående samarbejde og gensidig inspiration – og det er i høj grad dér, potentialet ligger.
FamilieAlliancens fokus på hele familiens liv og trivsel er vigtigere end nogensinde. I en kompleks og præstationspræget samtid er der brug for nye fællesskaber og stemmer, der insisterer på værdien af det gode familieliv. Her har FamilieAlliancen potentiale til både at påvirke samfundsstrukturer og værdier på makroniveau – og til at skabe forandring gennem konkrete tiltag, der gør en forskel i børns og familiers hverdag.
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.