Spring til indhold

Repræsentant

Lisbeth Munk Vittrup

Direktør og social iværksætter

m

Præsentation

Jeg er medgrundlægger af den sociale iværksættervirksomhed Sence of Balance. Jeg er desuden medudvikler af voksenkonceptet Paa Indersiden og medforfatter til bogmaterialet Livets Farver, som henvender sig til børn og unge.

Jeg er uddannet EQ-specialist og certificeret i MBCT (Mindfulness-baseret kognitiv terapi). Derudover er jeg uddannet underviser i yoga for børn og meditationslærer. Tidligere har jeg arbejdet som Landechef og Eksportchef i fødevareindustrien og har en HD i Markedsføring fra Syddansk Universitet.

Jeg har en stærk passion for at støtte børn og familier i deres trivsel og udvikling. Min interesse for sundhed, personlig udvikling og følelsesmæssig intelligens har præget mit professionelle virke, og som mor til to voksne børn har jeg også en personlig motivation for at fremme en afbalanceret livsstil. Min egen erfaring som diabetiker har desuden styrket min tro på værdien af helhedsorienteret sundhed og vigtigheden af selvregulering.

FamilieAlliancens arbejde taler direkte ind i mine værdier om nærvær, balance og bæredygtig trivsel. Organisationens helhedsorienterede tilgang til familieliv og mental sundhed inspirerer mig, og jeg ser det som afgørende, at både børn og voksne gives redskaber til at navigere i livets udfordringer med ro og bevidsthed. FamilieAlliancen skaber vigtige rammer for dette arbejde.

Som medlem af repræsentantskabet ønsker jeg at bidrage med min viden og erfaring inden for EQ og socio-emotionel læring. Jeg kan bidrage med perspektiver på, hvordan følelsesmæssig intelligens og bevidst forældreskab kan understøtte familiers trivsel. Jeg brænder for at skabe fællesskaber og redskaber, der styrker hele familien og giver børn mulighed for at vokse op med tryghed og indre balance.

Jeg ser FamilieAlliancen som en nødvendig og visionær aktør i en tid, hvor mange familier oplever pres og kompleksitet i hverdagen. Organisationen har potentiale til at være en brobygger mellem systemer og skabe bæredygtige, praksisnære løsninger, der giver reel værdi for familierne. Det potentiale vil jeg gerne være med til at løfte.

Mød Familie Alliancen

Foruden vores egne eksperter og engagerede kolleger har vi samarbejder med en række partnere, som alle hjælper med til at vi går til projekterne med viden og åbent sind.

Medarbejdere

Bestyrelse

Repræsentantskab

Kontakt os for mere info

FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.