Spring til indhold

Repræsentant

Emma Kolle

Sexolog og parterapeut

m

Præsentation

Jeg er uddannet bachelor i ernæring og sundhed, er yogalærer, mindful eating coach, sexolog og parterapeut. Til daglig er jeg ansat som sekretær, studievejleder og underviser på Joan Ørtings uddannelser, hvor jeg især beskæftiger mig med måden, hvorpå vores mentale og fysiske sundhed påvirker vores sexliv, parforhold og personlige udvikling. Min tilgang til sundhed og trivsel er helhedsorienteret og tager afsæt i mine forskellige uddannelser.

I forbindelse med min graviditet er mit fokus begyndt især at rette sig mod kommende og nye forældre. Mine uddannelser og min arbejdserfaring har givet mig en række værktøjer, der tillader mig at se forældreparrets indbyrdes samspil som et element, der påvirker hele familiens sundhed og trivsel. Jeg oplever, at mange kommende og nye forældre har vanskeligt ved at finde sig til rette i forældrerollen, og at øget vejledning og støtte i graviditeten vil kunne hjælpe mange nye forældrepar med dette.

Der er en omfattende mængde viden om alt fra sex i parforholdet til bleskift, og det kan være svært at sortere det mindre lødige fra, hvilket bidrager til øget forvirring og usikkerhed hos forældrene. Her kan FamilieAlliancen gøre en positiv forskel ved at tilbyde evidensbaseret viden med et helhedsorienteret afsæt, hvilket ikke blot gavner den enkelte familie her og nu, men også fremtidens familier. Mit bidrag til FamilieAlliancens arbejde er derfor koncentreret omkring projektudvikling. Min viden inden for mit felt er stor – en viden, jeg ønsker skal komme flest mulig forældre til gode.

Vi lever i et samfund, hvor manglende trivsel og livsstilsrelaterede sygdomme rammer en stor del af befolkningen unødigt. Gennem et helhedsorienteret familiefokus på sundhed og trivsel fra barnets allerførste leveår, kan vi bidrage til at skabe de bedste forudsætninger for et godt og sundt familieliv.

Mød mine kollegaer

Medarbejdere

Bestyrelse

Repræsentantskab

Kontakt os for mere info

FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.