Spring til indhold

Repræsentant

Bente Brandstrup

Skolecoach

m

Præsentation

Jeg er stifter af virksomheden SKOLECOACH ApS, hvor jeg uddanner coaches til at understøtte unge mennesker i deres liv og livsvalg. Arbejdet med unges trivsel har været et gennemgående omdrejningspunkt for mit arbejdsliv startende som efterskolelærer, senere uddannelsesvejleder/konsulent og ungecoach.    

Min interesse for unges trivsel har også været tydelig i mit arbejde i bestyrelser, herunder Danmarks Vejlederforening og Skole og Forældre, hvor jeg har bidraget med min erfaring og viden. Desuden har jeg deltaget i en række advisory boards/følgegrupper, hvor jeg har været engageret i projekter, der omhandler børn og unges trivsel. I mit nuværende arbejde deler jeg aktivt ud af min viden og erfaring til andre, der ønsker at blive den voksne, som hjælper unge mennesker på vej i livet.

Som mor til en dreng med særlige behov har jeg oplevet, hvordan den enkelte families ressourcer er afgørende for den støtte, man som familie får. Og jeg har set, hvordan familier med børn med lignende handicap går i stykker – familier, der med den rette hjælp og støtte, kunne have forsat som værende selvforsørgende. Med dette afsæt savner jeg en mere sammenhængende og langvarig indsats, og jeg håber, at jeg gennem FamilieAlliancen kan være medvirkende til at få dette til at ske.

Jeg ønsker med min viden og erfaring og gennem aktiv deltagelse i udvikling og implementering af indsatser at bidrage til, at FamilieAlliancens arbejde kan komme alle familier til gavn. Og jeg håber, at FamilieAlliancen kan blive en vigtig stemme i debatten om familiens sundhed og trivsel.

Mød Familie Alliancen

Foruden vores egne eksperter og engagerede kolleger har vi samarbejder med en række partnere, som alle hjælper med til at vi går til projekterne med viden og åbent sind.

Medarbejdere

Bestyrelse

Repræsentantskab

Kontakt os for mere info

FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.