Kontakt os for mere info
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Jeg er uddannet Cand.Scient.Pol fra Københavns Universitet. Dertil har jeg en Master i socialpædagogik fra Aarhus Universitet og jeg er aktuelt ved at uddanne mig til psykoterapeut med speciale i gruppe- og familieterapi fra Dansk Familieterapeutisk Institut.
Jeg har beskæftiget mig med børn, unge og deres familier siden 2002, hvor jeg, fra forskellige leder- og direktørstillinger regionalt og kommunalt har været med til at tegne rammebetingelser for, hvordan der i Danmark arbejdes med børn – både dem i trivsel og børn i udsatte positioner – i den offentlige sektor.
Jeg har dog ikke udelukkende været offentligt ansat i løbet af min arbejdstid, jeg har også været konsulent. Herfra er jeg kommet bredere ud, og har set, hvordan mange forskellige kommuner løfter deres opgave med at udvikle hjælp – enten med familier og borgere eller, og sådan er det ofte, uden at arbejde direkte med familierne. Så bliver det sjældent den bedste hjælp til den specifikke udfordring.
Jeg er aktuelt ansat som Director i Deloitte (konsulentdelen af virksomheden), hvor jeg har ansvar for udvikling af vores forretning på socialområdet. At bidrage til at skabe forandring af, hvordan den offentlige sektor på velfærdsområderne kommer tættere i sync med de borgere, der har brug for hjælp, er en stor faglig motivation for mig.
Jeg har som offentligt ansat leder og som konsulent altid insisteret på, at når vi bruger den ”magt”, der ligger i at være offentlig sektor, så skal det, vi gør, være så vidensbaseret som overhovedet muligt. Af samme årsag har jeg altid gjort mig umage med at sortere synsninger fra i det sociale arbejde og i stedet dyrke det oplagte ophæng til forskning. Mit netværk dér er stort.
Der er en rød tråd mellem mit eget professionelle virke og FamilieAlliancens virke gennem fokus på fællesskabet. Fællesskabet som det bæredygtige afsæt for inklusion, trivsel, livskvalitet og det livsmod, der kan følge af at føle at man er med. Med i det nære fællesskab og med til at påvirke sin egen historie. Også selvom der er udfordringer i ens liv.
Jeg vil meget gerne være en del af FamilieAlliancens repræsentantskab for at kunne bidrage med perspektiver fra den verden jeg kommer fra – og med min viden om, hvordan lovgiver og kommuner agerer og tænker. For mig er det at være i repræsentantskabet også en vej ind i at være med til at sikre, at viden omsættes i konkrete handlinger. Jeg er passioneret optaget af at modbevise ordsproget om: When all is said and done – often more i said than done.
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.