Kontakt os for mere info
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1984 og sundhedsplejerske i 1993. Senere har jeg suppleret med en master i sundhedspædagogik (2010) og et diplom i ledelse (2014). Gennem 21 år var jeg leder af sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune, og herudover har jeg undervist og været studievejleder på en social- og sundhedsskole. Jeg har også været medstifter og bestyrelsesformand i Center for Børneliv samt gennem mange år formand i en lokalafdeling af Røde Kors, hvor jeg har arbejdet med at styrke det frivillige engagement.
Som sundhedsplejerske har jeg oplevet, hvor stor en betydning en tryg barndom og gode opvækstvilkår har – og hvor vigtigt det er, at forældre får den rette støtte og vejledning. Den erfaring har præget hele mit arbejdsliv.
Jeg engagerer mig i FamilieAlliancens repræsentantskab, fordi jeg ser et stort potentiale i organisationens evne til at samle og udvikle viden på tværs af fagligheder. Danmark har brug for et forum, der både styrker forældres handlekompetence og fagprofessionelles kompetencer – og som samtidig skaber rammer, der giver børn og unge stærke faglige og sociale forudsætninger for livet.
Som medlem af repræsentantskabet vil jeg gerne bidrage med mit faglige netværk og de erfaringer, jeg har opbygget gennem et langt og lærerigt arbejdsliv. Jeg tror på, at FamilieAlliancen kan skabe nye forbindelser – også til erhvervslivet – og dermed bane vejen for et stærkere samarbejde om børns og unges trivsel. Når vi bygger bro mellem sektorer, kan vi understøtte børn og unge bedre og forebygge de udfordringer, som ellers kan følge dem ind i voksen- og arbejdslivet.
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.