Kontakt os for mere info
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Jeg arbejder som projektleder i FamilieAlliancen, hvor jeg udvikler og driver projekter, der skal gøre en reel forskel for familier – både her og nu og på den lange bane. For mig handler godt projektarbejde om at forbinde viden, praksis og mennesker, så løsningerne ikke bare ser rigtige ud på papiret, men også giver mening i familiernes hverdag.
Jeg er uddannet inden for det sundheds- og samfundsfaglige felt og har gennem min uddannelse og mit arbejdsliv opbygget en solid faglig forståelse for trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse. Jeg har erfaring med projektledelse og -udvikling inden for folkesundhed og har blandt andet arbejdet med projekter målrettet udsatte familier og samarbejder, der spænder på tværs af fagligheder og sektorer.
Jeg trives i feltet mellem strategi og praksis og har et særligt blik for, hvordan ambitioner, værdier og viden kan omsættes til konkrete indsatser, der kan forankres i virkeligheden.
I mit arbejde i FamilieAlliancen er jeg optaget af at udvikle indsatser, værktøjer og projekter, der både tager udgangspunkt i familiernes egne perspektiver og i solid, evidensbaseret viden. Jeg arbejder med at omsætte forskning, erfaringer og praksisnær viden til konkrete greb og redskaber, som familier faktisk kan bruge i deres hverdag.
Jeg arbejder systematisk med brugerinddragelse, samskabelse og tværfaglige samarbejder – fordi løsninger først skaber forandring, når de opleves som relevante, anvendelige og meningsfulde i det levede familieliv.
Jeg har en særlig interesse for forebyggelse og for de overgange i livet, hvor familier kan miste balancen. Med faglig nysgerrighed, respekt for det levede liv og fokus på helheder bidrager jeg til FamilieAlliancens arbejde med at skabe bæredygtige, vidensbaserede rammer for trivsel i alle livets faser.
Livscitat: “Hvis du kan drømme det, kan du opnå det”
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.