Kontakt os for mere info
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Jeg arbejder som projektudvikler i FamilieAlliancen, hvor jeg bidrager til udvikling og formidling af indsatser, der styrker trivsel, forebyggelse og familiers overgange gennem livet. Jeg er optaget af at skabe løsninger, der tager afsæt i menneskers hverdag – og som kan bruges i praksis.
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og har erfaring fra både forsknings- og praksisfeltet med behovsafdækning, brugerinddragelse og formidling. Mit faglige fokus er særligt rettet mod trivsel, sorg og de perioder i livet, hvor balancen udfordres, og hvor tidlig støtte kan gøre en reel forskel.
I mit arbejde tror jeg grundlæggende på, at vi kommer længst i fællesskab. Derfor er dialog, samskabelse og samarbejde centrale omdrejningspunkter for mig – både i mødet med familier, fagpersoner og organisationer. For mig opstår de bedste løsninger dér, hvor forskellige perspektiver mødes, og hvor mennesker oplever sig set, hørt og taget alvorligt.
I FamilieAlliancen arbejder jeg med at udvikle og kvalificere projekter gennem analyser, nysgerrighed og blik for helheder – og med at bygge bro mellem viden, praksis og familiernes egne perspektiver.
Livscitat:
“Alene kan vi meget – sammen kan vi mest.”
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.