Spring til indhold

Profil

Michael Stehr Lilhav

Stifter og bestyrelsesmedlem​

Michael Stehr Lilhav Stifter FamilieAlliancen
m

Præsentation

FamilieAlliancen er for mig en mulighed for at hjælpe og støtte børn og familier til øget sundhed og trivsel til gavn for hele vores fælles samfund.

Jeg er uddannet folkeskolelærer og skuespiller fra Michael Chekov Studio. I 2017 solgte jeg efter 20 års virke mit livsværk Arcane Tinmen, som på det tidspunkt var det førende brand indenfor hobbytilbehør til trading card games (Pokémon, Magic etc.).

Jeg læser i dag til psykoterapeut og er partner i virksomheden Greenwise Invest, som investerer i grønne start-ups. Jeg har endvidere en stor kærlighed for IVK (Ikke-Voldelig Kommuikation) og girafsprog – en metode, der sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning, og som kan anvendes forebyggende, indgribende og genoprettende i forhold til menneskers trivsel.

Både privat og professionelt har jeg en legende og undersøgende tilgang til min omverden. Mit virke er på mange måder båret af en grad af filantropi, nysgerrighed og undren samt af et ønske om at give noget tilbage til den planet og det samfund, der har båret og været med til at skabe mig.

Livscitat: ”Den der tager leg for leg og alvor kun alvorligt, han har fattet begge dele lige dårligt” (frit efter Piet Hein).

Indtrådt i bestyrelsen den 1. juli 2023. Udtræder den 30. juni 2025.

Mød mine kollegaer

Medarbejdere

Bestyrelse

Kontakt os for mere info

FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.