Kontakt os for mere info
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Jeg tror på, at FamilieAlliancen kan blive en afgørende stemme i debatten om familieliv og den balance, som tusindvis af børnefamilier hver dag forsøger at skabe. Det er et område, hvor vi som samfund kan – og bør – gøre mere for at sikre bæredygtige vilkår, rettigheder og rammer for både børn og voksne. Derfor er jeg stolt af at være en del af dette fællesskab.
Som selvstændig advokat med speciale i ansættelsesret og HR i det private erhvervsliv arbejder jeg til daglig med de juridiske rammer, der former vores arbejdsliv. Jeg har indblik i både medarbejdernes og arbejdsgivernes perspektiver – deres bekymringer, dilemmaer og de muligheder, der findes for at skabe et mere fleksibelt og moderne arbejdsliv. Jeg ved, hvor meget hverdagsrobusthed og trivsel betyder, både for familieliv og for arbejdsfællesskaber.
Som mor til tre mindre børn kender jeg også de praktiske og strukturelle udfordringer indefra. Jeg ved, hvordan det føles, når kalenderen strammer, og når balancen mellem opgaver, relationer og forældreskab skal findes i virkelige liv – ikke i teorien. Det er netop denne kombination af faglig viden og personlig erfaring, jeg ønsker at bringe ind i bestyrelsesarbejdet.
Min ambition er at omsætte juridisk indsigt og praktisk erfaring til konkrete forbedringer og politisk relevante perspektiver. Jeg ser frem til at bidrage til, at FamilieAlliancen fortsætter med at være en troværdig, modig og indflydelsesrig aktør i samtalen om familieliv, trivsel og et arbejdsmarked i forandring.
Livscitat:
“Hvad er det bedste, der kan ske?”
Indtrådt i bestyrelsen den 2. december 2025.
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.