Spring til indhold

Præsentation

Jeg oplever, at FamilieAlliancens arbejde er særdeles relevant og i tråd med det aktuelle samfundsbehov for at styrke sundhed og trivsel blandt børn, unge og familier. Foreningen har potentiale til at spille en central rolle i realiseringen af konkrete indsatser, der adresserer de udfordringer og løsninger, som Trivselskommissionens anbefalinger peger på.

Som jurist med solid erfaring fra embedsværket – blandt andet som konsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed og Det Etiske Råd – har jeg specialiseret mig i sundhedsjura, etik, demokratisk dannelse og policyudvikling. Jeg er optaget af trivsel og stærke fællesskaber, især blandt børn og unge, og af at fremme et sundhedsvæsen, der er både forebyggende, tilgængeligt og retfærdigt.

Jeg tror på, at samfundet kan forandres til det bedre, og har derfor et skarpt blik for social ulighed og et stærkt engagement i at sikre lige muligheder for alle. Med mig i bestyrelsen bringer jeg en kombination af juridisk og strategisk indsigt, policyforståelse og socialt engagement, som jeg ser som et værdifuldt bidrag til FamilieAlliancens videre arbejde.

Livscitat: At livet det er livet værd – på trods af tvivl og stort besvær – på trods af det, der smerter. Og kærligheden er og blir – og hvad end hele verden si’r – så har den vore hjerter.

Indtrådt i bestyrelsen 12. maj 2025.

Mød mine kollegaer

Medarbejdere

Bestyrelse

Repræsentantskab

Kontakt os for mere info

FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.