Kontakt os for mere info
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Jeg har gennem hele mit arbejdsliv været drevet af én ting: at skabe de bedste betingelser for børn og unge – uanset deres sociale eller kulturelle baggrund. Alle børn har ret til et godt børneliv, og vi voksne har et fælles ansvar for at forebygge mistrivsel og skabe rammer, hvor fællesskaber, mestring og muligheder kan få lov at gro.
Børns sundhed og trivsel er udfordret i disse år. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi arbejder tidligt, bredt og i fællesskab. Forebyggelse kræver både universelle, selektive og individuelle indsatser – og et tæt samarbejde mellem fagfolk, civilsamfund, familier og forskning. Hvis vi vil styrke børn og unges trivsel, må vi også styrke forældrene. Forældres mestringsevne og handlekraft er nøglen til, at børn kan trives i hverdagen.
Det er i dette landskab, jeg ser FamilieAlliancens særlige potentiale. Organisationen formår at bygge bro mellem familier, sektorer og fagligheder – og samle evidensbaseret viden og erfaringer fra de mange gode indsatser, der allerede findes. Det gør FamilieAlliancen til en stærk aktør og et vigtigt videns- og handlefællesskab for både forældre og fagpersoner.
Med mere end 30 års erfaring inden for børnesundhed, sundhedspleje og offentlig ledelse håber jeg at kunne bidrage med solid analytisk og strategisk viden. Jeg har i mange år været en aktiv stemme i bestyrelser og advisory boards – og arbejder i dag som specialkonsulent ved Statens Institut for Folkesundhed, hvor jeg beskæftiger mig med datakvalitet, tidlige indsatser og reduktion af social ulighed i sundhed.
Jeg ser frem til at indgå i FamilieAlliancen som en del af et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi – sammen – kan være med til at styrke børn, unge og deres familier. For forandring skabes, når vi samles i fællesskab og handler med fælles vilje.
Livscitat:
“Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt. Det væsentlige er ofte usynligt for øjet.” – Antoine de Saint-Exupéry
Indtrådt i bestyrelsen den 2. december 2025.
FamilieAlliancen er en non-profit NGO stiftet i 2023 og sat i verden med et ønske om at gøre en positiv forskel for familiens sundhed og trivsel.
Kontakt os, hvis du vil vide mere.