Nogle gange er det de små ting, der gør den største forskel: en god samtale, lidt bevægelse, tid sammen eller bare et øjeblik uden noget, der skal nås.
Vi har samlet inspiration til mere nærvær, fællesskab og glæde i hverdagen.
I behøver ikke være friluftsmennesker for at være med. Ingen skal bestige et bjerg, kende fuglestemmer eller eje en fleecevest. Vælg bare en aktivitet, kom ud ad døren og se, hvad der sker. Alle aldre kan være med.
I skal bruge: Ingenting.
Sådan gør I:
Gå ud ad døren og lad én vælge den første retning. Efter fem minutter vælger en anden. Fortsæt, til I har lyst til at vende hjem.
Gør det lidt sjovere: Find undervejs den flotteste dør, det ældste træ eller det mærkeligste sted.
I skal bruge: Noget at drikke eller spise.
Sådan gør I:
Lav kaffe, kakao eller en madpakke og tag det med til en bænk, haven, skoven eller et grønt område i nærheden.
Reglen: I behøver ikke lave andet, når I kommer frem.
I skal bruge: Ingenting – eller en lille liste på papir.
Sådan gør I:
Gå en tur og se, om I kan finde fx:
I kan enten hjælpes ad eller se, hvem der først finder fem ting.
I skal bruge: En lille pose eller kurv.
Sådan gør I:
Gå på jagt efter noget spiseligt, I kender og er sikre på – fx brombær, hyben, æbler, urter eller svampe, hvis I har styr på dem.
Brug det bagefter i køkkenet eller tag bare lidt med hjem.
Bonus: Gør det til en lille udfordring: Hvem finder først noget spiseligt, noget velduftende og noget smukt?
I behøver hverken være konkurrencemennesker eller kunne huske alle reglerne. Find noget frem, grin lidt undervejs og snyd kun, hvis I kan slippe afsted med det. Alle aldre kan være med.
I skal bruge: Papir og blyant.
Sådan gør I:
Alle laver tre spørgsmål. Det kan være om familien, musik, sport, verden eller noget helt skørt.
Læs dem op på skift og giv ét point for hvert rigtigt svar.
Bonusregel: Man må gerne lave ét spørgsmål, som kun familien eller vennerne kan kende svaret på.
I skal bruge: Papir og blyant.
Sådan gør I:
Skriv 10–20 ting på små sedler. Læg dem i en skål. Træk én og tegn uden at tale.
De andre skal gætte, hvad det er.
Ekstra udfordring: Tegn med den hånd, I normalt ikke bruger.
I skal bruge: Et sæt spillekort.
Sådan gør I:
Én lærer de andre et kortspil, personen kender. Det kan være 500, fisk, krig eller noget helt andet.
Næste gang er det en andens tur til at vælge.
I skal bruge: Ingenting.
Sådan gør I:
En person spørger fx:
“Hvem er mest tilbøjelig til at glemme sine nøgler?”
“Hvem ville klare sig længst på en øde ø?”
“Hvem ville spise dessert til morgenmad?”
Alle peger samtidig.
Det er især sjovt med teenagere, unge og voksne.
En god tur kræver ikke hotel, pakkeliste eller tre timers kørsel. Nogle gange er det nok at tage et sted hen, I ikke plejer, og se på det med nye øjne. Børn, unge, voksne og seniorer kan være med.
I skal bruge: En time eller to.
Sådan gør I:
Vælg et område, I normalt bare passerer. Gå rundt, kig op, læs skiltene og gå ind et sted, I aldrig har været.
Opgave: Find én ting, I ikke vidste om jeres egen by.
I skal bruge: Et bibliotek.
Sådan gør I:
Gå på biblioteket og vælg noget til hinanden.
Det kan være:
Reglen er, at modtageren skal kigge i det, den anden har valgt.
I skal bruge: En genbrugsbutik.
Sådan gør I:
Gå ind uden nødvendigvis at skulle købe noget.
Find:
I skal bruge: Et kort – eventuelt inden mobilen lægges væk.
Sådan gør I:
Vælg en skov, strand, sø, havn eller by inden for kort afstand, som ingen af jer rigtig kender.
Tag afsted uden andet program end at se, hvad der er.
Det behøver hverken være avanceret eller Instagram-pænt. Giv plads til skæve boller, mel på næsen og små smagsprøver undervejs. I køkkenet er der også plads til gode snakke og grin – og opvasken løber ingen steder.
Det skal I bruge til ca. 12 pandekager:
Sådan gør I:
Bag en stak pandekager sammen og sæt forskelligt fyld på bordet. Det kan være frugt, syltetøj, sukker, chokolade eller noget helt andet.
Ekstra sjov:
Alle laver deres egen signaturpandekage og giver den et navn. Kår fx den flotteste, mærkeligste eller mest overdådige.
Det skal I bruge til 4 personer:
Dej
Fyld
Sådan gør I:
Lav hver jeres lille pizza og bestem selv fyldet.
Ekstra sjov:
Giv pizzaerne navne og lav et lille menukort. I kan også kåre dagens pizza – den flotteste, den mest kreative eller den med det mærkeligste fyld.
Det skal I bruge til ca. 16 cookies:
Lav dejen sammen, og del den derefter op, så I kan lave hver jeres version. Brug fx forskellige slags chokolade, nødder eller andet, I har i skabet.
Sådan gør I:
Lad dem køle lidt af på bagepladen. De må gerne være lidt bløde i midten, når de kommer ud af ovnen.
Ekstra sjov:
Giv hver cookie et navn og lav en lille smagstest, når de er færdige. Hvilken skal på familiens officielle cookie-menu?
Det skal I bruge til ca. 12 snegle:
Dej
Fyld
Sådan gør I:
Når de er bagt, kan I kåre dagens snegl – den flotteste, sjoveste eller mest skæve.
Hvis I har lyst, kan de pyntes med lidt glasur, når de er kølet af.
Ingen behøver kunne tegne, strikke eller have et skjult kunstnertalent. Her handler det bare om at lave noget med hænderne, prøve sig frem og se, hvad der sker. Perfekt er ikke målet.
I skal bruge: Ét stykke papir og en blyant til hver.
Sådan gør I:
Alle starter en tegning og tegner i ét minut.
Send papiret videre.
Den næste fortsætter tegningen i ét minut. Fortsæt, indtil tegningerne har været hele vejen rundt.
I skal bruge:
Sådan gør I:
Vælg et tema, fx:
“Det gode liv”
“Det vil vi gerne opleve”
“Vores familie”
eller bare “mærkelige billeder”.
Klip og lim på samme store papir.
I skal bruge:
Sådan gør I:
Find sten udenfor og lav mønstre, ansigter eller små figurer.
Læg dem i haven eller tag dem med hjem.
I skal bruge: Et puslespil.
Sådan gør I:
Find et puslespil frem og lad det ligge på bordet.
Ingen behøver gøre det færdigt. Aftalen kan bare være 20 minutter sammen.
Det er faktisk en ret god aktivitet på tværs af generationer.
En god samtale behøver ikke begynde med “nu skal vi tale om noget vigtigt”. Nogle gange er et skævt spørgsmål eller et gammelt billede nok til at få historierne i gang. Alle aldre kan være med – og man må også bare lytte.
På skift fortæller I:
1. Noget godt
2. Noget svært eller irriterende
3. Noget sjovt eller overraskende
Man behøver ikke kommentere eller løse noget. Bare lytte.
Skiftes til at færdiggøre sætningen:
“Fortæl mig om dengang du…”
…flyttede hjemmefra.
…fik dit første job.
…var rigtig nervøs.
…havde en fantastisk ferie.
…lavede noget, du aldrig troede, du turde.
Den fungerer rigtig godt mellem generationer.
Find 10 gamle billeder.
Vælg ét hver og fortæl:
Hvad skete der?
Hvem var med?
Hvad kan du huske, som man ikke kan se på billedet?
Alle nævner én ting, de kunne tænke sig at gøre sammen inden for det næste år.
Det kan være stort eller småt:
en vandretur, en middag, en koncert, en badetur, et museum eller bare en søndag med pandekager.
Vælg til sidst én ting, som faktisk kan lade sig gøre.