Niels Thorlund

Bestyrelsesleder

“Nogle ting er for vigtige til ikke at engagere sig i. Sådan har jeg det med FamilieAlliancen.”

Præsentation

Efter 43 år i Nordea er FamilieAlliancens bestyrelsesleder, Niels Thorslund, gået ind i sin 3. alder. Her har han fået mere tid til livet – samtidig med at han engagerer sig i bestyrelsesarbejde og som mentor.

I bestyrelsen bringer Niels sin erfaring som strategisk leder i spil med et særligt blik for, hvordan arbejdsliv og familieliv hænger sammen i praksis. Han er optaget af, hvordan vi som samfund kan skabe bedre rammer for familier i en hverdag, der ofte er kompleks og stiller høje krav.

For Niels handler det i sidste ende om overskud. At familier også i pressede perioder har mulighed for at finde balance og holde fast i det, der er vigtigt.

I sin egen hverdag lægger han vægt på at nyde livet. Han prioriterer motion, en aktiv livsstil og arbejder bevidst med at holde fast i det positive – også når tempoet er højt.

I det kommende år ser han især frem til at være med til at udvikle FamilieAlliancens næste fase og styrke samarbejdet med flere partnere.

Livscitat: “Du er modigere end du tror, stærkere end du ser ud til, og klogere end du ved.” – Peter Plys

Indtrådt i bestyrelsen den 2. december 2025.